splittet

Hvad der skulle vise sig at være den bedste dag i mit liv, viste sig så at være den værste dag i mit liv.
Aldrig har jeg følt mig så splittet. Aldrig har jeg grædt så meget. Aldrig har jeg tænkt så meget.
Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, jeg ved bare at det er det rene helvede.
Har du nogensinde skulle vælge mellem 2 mennesker som betyder så røv meget for dig. Du ved at det valg du tager, vil få konsekvenser og at en vil blive såret.
Når man er et menneske som mig, som er sat på denne jord for at gøre andre galde, så er det fandme det værste ever når du ved at alle kigger på dig, fordi du har fejlet.
Din opførelse var ukorrekt og du har såret de to mennesker du elsker allermest på samme dag.

Jeg lærer vel forhåbentlig af mine fejl.
Lige nu har jeg bare lyst til at hoppe ud foran en bil og bare glemme alt. Eller ja, faktisk helt bare forsvinde ud af denne her perfekte verden, den er måske bare for perfekt? Der skulle jo være nogle der blev knækket, nogle skulle ud først? Og måske er det mig? Jeg ved bare at mit hjerte gør ondt som aldrig før.
Jeg kan ikke være glad, for min sorg og min skyldfølelse overspejler det hele. Det er vel også det jeg har fortjent efter det jeg har gjort. Jeg har lyst til at brække mig fordi jeg er så klam. Og jeg ved at der ikke er noget jeg kan gøre uden at jeg sårer en anden, faktisk burde jeg vælge mig selv fra så de 2 mennesker jeg elsker så højt ikke bliver såret..

Jeg er vel det menneske der vil såre sig selv for sine medmennesker?

Jeg ville ønske jeg aldrig havde vundet.. Aldrig skal vælge.. jeg tror det her er mit farvel til drømme-verdenen. For aldrig har noget taget så hårdt på mig når jeg tænker alt igennem. Min sjæl er solgt.

FFS! JEG HADER MIG SELV.. & denne verden..
(oktober 2008)