13.08.08

Kl. 17.00 onsdag d. 13. august 2008
Nu skete det. Den dag Ziwi havde glædet sig til lige siden d. 21. juni hvor hun havde fået beskeden fra Chief med ordrerne; Sej ide.. Dog havde der været en del uklarhed omkring det hele undervejs, men nu var det sikkert!

Onsdag d. 16 juli 2008
Miles: Velkommen hjem!
Ziwi: Mange tak :’D
Miles: Havde du en god tur?
Ziwi: JA! Det var mega fedt. Lige ud over flyve turen, blraah.
Miles: haha, fedt q; The Dreams skal også snart ud og flyve Ö
Ziwi: Årh ja! Skal vi ikke rejse til Færøerne og tage til deres koncert :o?
Miles: haha, xD vi kan også stå og tage i mod dem i lufthavnen når de kommer hjem?
Ziwi; OMG ja, stå der med flag og vinke til dem når de kommer hjem! Genial ide miles! :’D

Ingen af de to dreamer havde nogensinde regnet med at lidt ønsketænkning ville blive til virkelighed..

Miles mobil..
Ziwi: YAY! Nu sidder jeg i toget : D

Turen lagde lidt kedeligt ud med en togtur på 2 timer. Men dog bød den på musik, mobil og små larmende børn. Alt i mens vidste Ziwi at der ikke var længe til at hun endelig skulle se The Dreams igen og at hun rent faktisk skulle se Miles, Siv og Slik. Hun var spændt på hvordan det hele ville gå? Hendes hjerne var så småt begyndt at opfatte at hun rent faktisk skulle se The Dreams, men alligevel var de så.. uvirkeligt?

Togstemme: Næste station Ringsted.. Næste station, Ringsted.

Miles mobil..
Ziwi: Jeg er i Ringsted. Ouh i er her om 5 minutter. xD

Ziwi’s syntes at det var lidt fuckt at Miles og Siv sad i et tog 5 minutter bag hende.. Men ja, de havde en længere tur da de kom helt fra Vestjylland og snakker jysk.

Endelig kom Ziwi til Københavns Hovedbanegård. Men nu kom hendes store frygt frem, at finde det rigtige tog til Kastrup.
Ziwi gik hen til en skærm og kiggede. Der stod at toget til Kastrup kørte fra spor 2. Fint tænkte Ziwi da hun stod mellem spor 1 og 2. Men i samme øjeblik som Ziwi vendte sig om for at finde toget, kørte det. Ziwi fløj tilbage til skærmen for at finde et nyt hun kunne tag. Hun fandt et der kørte mod Malmö, så det gik hun hen i.
På vej ned mod toget, fyldt med en masse stress, modtager Ziwi en sms fra Kagøh.. Men hendes hjerne fungede ikke til at svare da hun ikke kunne skrive hvad hun var i færd med.
Men Ziwi kom ombord i toget og kørte af sted. Efter 5 minutter kom de klammeste italienere og gloede pænt meget på hendes, i mens de snakkede et sprog hun ikke forstod. Ziwi fandt det en del ubehageligt.
Ziwi var bange for at hun endte i Malmö så hun holdte godt øje med skiltene. Og endelig; KASTRUP – Copenhagen Airport.
Ziwi gik ud og hende opgave var nu at finde Slik. Men hun var rimelig spasser til at finde rundt, så hun ringede til slik.
Endelig fik Slik Ziwi guidet op og nu skulle de bare finde hinanden i lufthaven.

Slik: jeg tror jeg kan se dig.
Ziwi: Ouh, hvor?
Slik: Bag dig.

Endelig. Ziwi var ikke alene mere og hun havde mødt Slik.
Men lige pludselig da Slik og Ziwi stod og snakkede kom Siv og Miles som også lige var kommet med deres tog. De havde råbt på Slik men hun havde ikke reageret.
De fik sagt hej til hinanden. Siv og Miles fortale om deres togtur hvor de havde siddet ved siden af to gamle damer. Da de var kørt over broerne mellem Jylland og Fyn og Fyn og Sjælland havde de siddet og klappet som ægte dreamere gør når de kører over en bro! De gamle damer havde kigget underligt på dem og så havde den ene spurgt om de ikke kunne klappe lidt lavere, men så havde den anden sagt; årg så lad dog de små børn klappe altså!
Ziwi og Slik fandt det meget morsomt. Da der ikke rigtig var nogen seriøsitet den dag, alle var spændte og ingen kunne ikke helt fatte at det snart skulle ske. I et lille stykke tid stod de lidt og diskuterede hvor drengene ville komme ud. Men til sidst blev de enige om at der kun var en udgang og det var den de stod ved.
Miles havde en kæmpe rulle tapet i hånden, hvor på Miles og Karoline ligeså fint havde skrevet; Velkommen The Dreams. Men der manglede lige det sidste på den, at Ziwi og Slik fik skrevet deres navne på.
De fandt et sted hvor der var nogle lukkede check-in og så satte dig sig der.
Ziwi prøvede at udtale Miles navn, men det blev på en dansk udgave så det lød som; mi’les. Siv begyndte at grine da hun fandt det meget sjov. De fortalte Ziwi hvordan hun skulle udtale det, men Ziwi fattede det stadig ikke.
Siv fandt en tusch frem og gav den til Ziwi. Ziwi turde ikke rigtig at skrive på banneren. Men prøvede så godt hun kunne. Da hun var færdig rettede Siv i de så det lignede det andet. Og så var det Sliks tur og hun skrev. Men hun mente selv at hun havde skrevet for stort og havde ødelagt hele plakaten, så Siv, Miles og Ziwi begyndte at grine fordi det var så sødt.
Miles fik øje på en dame som gik ned af en trappe. Hun gloede bare på dem og deres banner og smilede helt vildt. Ja, faktisk syntes Ziwi at der var mange der kiggede på dem. Men hun havde ikke noget i mod det. For hun var stolt som hun sad der med 3 andre, alle sammen i The Dreams bluse.
Ziwi fandt sit penalhus frem og befalede at Miles, Slik og Siv skulle skrive på hendes skoletaske. Det gjorde de så, i mens de sad og gloede på tasken.
Siv viste Ziwi og Slik hendes Peter Plys som var blevet spist af en Pokémon. Ziwi og Slik fandt den meget underholdende da der var en knap (dens hjerte) som man kunne trykke på og så drejede hovedet om på et nyt ansigt.
Miles sad og skrev på Ziwi’s taske, Slik og Siv sad og kiggede på det sunde mad som Siv og Miles havde købt med. Ziwi sad bare lidt og kiggede rundt i sin helt egen verden og lige pludselig fik hun øje på orderne; Welcome Dreams.

Ziwi; ÅRRRH! Der står Welcome Dreams oppe på det der skilt!

Siv fandt det hurtigt mens de andre havde lidt besvær med at finde det da der var en trappe i vejen. Men de fandt det da de valgte at rejse sig op alle 4 for at se om The Dreams’ fly var kommet på. Det var det. Og Miles som den lufthavn nørd hun nu er, fandt det som den først og pegede hurtigt op på det, så alle de langsomme sjællænder og falstringer kunne se det.
Da klokken kun var 20:00 og flyet skulle lande 20:45, bestemte de sig for at se om de kunne finde et sted de kunne se flyet lande. Miles var sikker på at der var et sted. Så de gik op af en trappe der lå lige ved siden af ankomsten. Der var et stort tomt areal med trægulv, og henne ved et stakit stod to skulpturer der lignede mennesker som stod og kiggede på lufthavnen. Men henne i siden var der en lang gang så den besluttede de sig for at gå ned af. Men da de kom ned for enden fik Miles øje på noget lufthavn-gøgl, så hun vendte hurtigt om og kaldte på de andre.
De kom hen til de 2 skulpturer igen og stod så og overvejede hvad de så skulle. Ziwi stillede sig hen ved siden en af de to skulptur mennesker og betragtede livet i lufthavnen. De begyndte at snakke om hvad de ville gøre hvis The Dreams lige pludselig kom ud imens de stod deroppe. Men så fløj deres samtale over i det fly igen og så ville de finde en information. Da de kom ned af trappen stod de lidt og kiggede rundt. Ziwi fik øje på informationen og gik straks derover med de andre lige i hælene. Miles var den første der fik indhentet Ziwi og de to blev enige om at Slik og Siv kunne spørge. Men Siv ville heller ikke, så Slik stillede sig derhen alene. Slik så meget bedrøvet ud og spurgte om der ikke var en der ville spørge sammen med hende. Ziwi gik der hen, og det først hun sagde da hun kom hen til Slik var; hun er svensker :o !
Siv og Miles som de 2 punkere de nu er, satte sig lige ned på gulvet, midt i det hele og holdte deres egen lille event.
Ziwi og Slik kom til og damen sagde at man skulle have en bil og kører uden om pladsen for at kunne se flyene lande. Så det var lidt svært for de 4 dreamere.
De havde set en Burger-King med sådan noget vindus-værk så der besluttede de sig for at sætte sig op, for det kunne jo være at man kunne se noget der. Slik og Siv begyndte igen at kigge på det sunde mad og Miles og Ziwi sad og gloede på en meget spændende edderkop. Da de have siddet der i noget tid besluttede de at gå ned igen da de ligesom ikke rigtigt kunne se nogle fly.
Siv skulle købe en ting til sin bror der fyldte 12 den næste fredag. Hun ville have Eirikur til at skrive på den da han var en Eirikur-Wannabe sagde hun.
De gik ned i mod terminal 2 for at finde en butik. Den eneste de fandt, var en 7-elleven. Siv så Sluch-Ice og ville købe sådan en til sin bror. Men hurtigt røg hun fra ideen igen. Ziwi så nogle store fine kort og så gik de over til dem og studerede dem i noget tid.
Siv og Miles ville også finde et kort til Karoline som Hans skulle skrive i. Karoline skulle også have været med på deres eventyr, men var desværre blevet stoppet af hendes noget så onde astma. Men de fandt 2 kort og købte dem.
Da de stadig var meget opsat på at finde det fly tænkte de at hvis de gik ned for enden af terminal 2 kunne det være de kunne finde noget. Da de kom derhen gik de ud af døren og det eneste de kunne se var en stor bygning. Ziwi satte sig på en sten og sad faktisk rigtig godt. Men så begyndte det at regne og det gik ind igen.
De gik hele vejen tilbage gennem terminal 2. Ziwi så at Slik sakkede lidt bag ud og stoppede og spurgte om hun var med. Det var hun, selvom hun dog mente at hun bare kunne forsvinde uden at vi opdagede noget. Men der troede hun helt forkert! For det ville de nemlig. Dog var Siv lidt ond da hun hele tiden kaldte slik Junkie. Men det gjorde hun fordi hun mente at alle fra København var Junkier, sikke noget.
Dreamerne valgte at gå tilbage til ankomst stedet da de ville være sikre på at de ikke gik glip af når drengene kom ud. De stod og stenede på skiltet med ankomst tiderne på da Miles spurgte om de ikke skulle finde et sted at sidde. Den var de alle med på. En spurgte hvor de skulle sætte sig og Ziwi mente at de bare kunne sætte sig der hvor de nu stod. Dog var det, der var flest mennesker. Men de satte sig og Emo-camp var dermed dannet.
Imens de sad der og ventede snakkede de en masse og Miles og Ziwi skrev på Sliks shorts.
Miles og Siv kiggede op på ankomst skærmen og så at nu var de landet. Og nu ville The Dreams stå og vente på at deres bagage ville kører ud. 24 minutter ville der gå.
Slik og Ziwi var lidt uenige med dem og mente at der var kortere tid til. Så Ziwi rejste sig med så så at hun havde taget fejl.
Da der kun var 5 minutter til deres bagage ville komme spurgte Siv og de ikke skulle rykke tættere på selve udgangen. Det gjorde de så på 1, 2, 3 – nu!
Så sad de ellers bare der. Spændte og nervøse for hvad drengene ville sige. Miles og Siv ville gerne stille deres sunde mad et sted da det var irriterende at holde på. Men Ziwi og Slik mente at det kunne man ikke uden det blev stjålet.
Men da de rejste sig op for at være klar når drengene kom ud stillede Siv sin pose henne ved en pæl. Men der var åbenbart en dame der følte sig meget skubbet til så hun sagde at Siv ikke skulle skubbe så meget. Ja ja tænkte Siv.
Der stod de 4 så på en linje. Men ingen af dem turde stå med banneren, så da dannede en lille rundkreds så de var klar når de kom.

Slik: Ej, hvad nu hvis de slet ikke kommer?
Miles: Stop! De kommer, rolig nu!

Miles så en med en striktrøje og mente at det var et tegn på at dem fra Færøerne var ved at komme ud nu. De grinte, men Ziwi havde egentlig ikke set nogen med en striktrøje på?
Men så blev de enige om at det nok var smart at folde banneren ud nu, hvis nu de skulle komme. Men de stod for tæt på, så folk ville bare smadre igennem det hvis de gjorde det, så derfor rykkede de længere ned af gangen.
Der stod de så et nyt sted for 5435 gang den dag. Alle monstre glade men samtidigt spændte. De snakkede og grinte og stod parate.

Miles: Ziwi er ved at dø.
Ziwi: Ja, det er jeg faktisk!
Miles: Haha! Må jeg godt dø sammen med dig?
Ziwi: Ja selvfølgelig.
Miles: Lad os lave en fælles grave for alle dreamere.

Tydeligvis spændte og glade. Siv gik over og kiggede på skærmen igen for at se hvad der nu stod. Da hun var kommet tilbage og fortalte de andre hvad det var hun skulle fik Ziwi øje på noget..

Ziwi: Der er Heini?

De andre kiggede men han var drejet ud til en af sidderne så Ziwi pegede hen i hans retning. De andre fik øje på ham og straks gik-løb de hen imod ham. Miles og Slik som holdte bannerne, var lige ved at ødelægge banneren da de ikke kunne finde ud af at løbe ens og der stod en pæl i vejen.
Heini gik og snakkede i mobil med fik øje på pigerne med banneren. Først kiggede han bare mærkelig på den. Men da han fik læst det hele begyndte han at smile. Så drejede han hovedet lidt væk og snakkede videre og pigerne kunne se at han var ved at dø af grin.
Endelig fik han lagt på og kom hen og sagde hej til pigerne, hvis glædelse endelig skete. Han krammede dem alle sammen hej. Derefter spurgte de om han havde haft en god tur. Det havde han helt bestemt. Siv stod nu ved siden af Heini og Miles og Slik stod og holdte banneren.
Ziwi spurgte om han ikke var træt, men inden han nåede at svare havde Siv og Miles kommet med deres bud hver. Siv sagde ja og Miles sagde nej. Ziwi kiggede underligt på Miles for den kære Heini så faktisk træt ud. Miles sagde at det bare var for sjov fordi man kunne se på hans øjne at han var træt.
Heini fortalte dem at de andre gerne skulle komme ud lige om lidt. Pigerne vendte sig om mod ankomsten og stod nu alle med banneren.

Ziwi: Der er Eirikur.

Pigerne løftede banneren op så han kunne se den. Da de trak den ned igen kunne de se en smilende og grinende Eirikur.

Eirikur: Det alt for cool!

Eirikur krammede dem alle sammen hej og spurgte dem hvor længe de havde været der.
Siv og Miles forklarede ham at de kom helt fra Vestjylland og at de alle sammen havde været der siden 19.30. Eirikur var henrykt og meget overrasket over at have sådan nogle hardcore fan som dukkede op og modtog dem i København.
Siv og Miles stod ved siden af Eirikur, mens de alle tre kiggede efter om nogle af de andre kom ud.

Siv: Hmm, er Jórun med?

Eirikur svare ikke rigtig.

Miles: Ja, er Jórun med?

Der går igen lidt tid, men så siger
Eirikur : Nåår Jórun, jaja hun er med.
Siv og Miles kigger på hinanden.

Miles: øøh, nåår, ej siv, vi sagde det helt forkert o:
Siv: ja, det var da os en mærkelig måde at sige det på
Eirikur: Hahah.

Pigerne var helt oppe at køre. De grinte og snakkede, meget højt endda. Og bagefter var de sikre på at der var sindssygt mange mennesker der havde kigget på dem, men det havde de overhovedet ikke lagt mærke til. For den følelse de havde når de stod der sammen med bare en af dem var helt ubeskrivelig og man glemte alt om tid og sted.

Siv: Der er Hans!
Ziwi: Eirikur, kalder du ikke på Hans? Han står lige derover.

Eirikur kaldte og pigerne skyndte sig at hive banneren så højt op som de kunne. De kunne ingenting se. Ziwi havde set en rødhåret kvinde over ved Hans, og var sikker på at det var Jórun. Hun fortalte Siv det da de senere havde snakket om, om hun mon var med?
De hev roligt banneren ned og så fik de øje på at Corfitz stod lige foran dem.

Corfitz: FUCK! Det alt for cool man! I aaalt for fede!

Pigerne fik øje på en kameramand som stod lige bag Corfitz så de hev banneren op igen da han begyndte at filme. Pigerne var helt oppe at køre og grinte selvom de ikke rigtig vidste hvad de skulle gøre. For skulle de stå der med banneren eller hvad?

Nu kom Hans hen og så den og han begyndte at grine meget med sit kendte Hans-E grin. Dreamerne lod ham læste skiltet færdigt. Men de vidste stadig ikke hvad de skulle.

Ziwi: Okay, 1, 2 , 3 og så sænker vi ned og vinker? Skal vi det?

Pigerne gjorde som Ziwi havde foreslået. 1, 2, 3 og ned og vinke, vinke. De begyndte alle at grine højlydt igen.
Hans og Corfitz gik straks i gang med at kramme de 4 glade piger hej. Corfitz blev ved med at sige at de var alt for cool. Og så stod de alle sammen ellers bare der og snakkede. Eirikur fortalte dem at det havde han fandme ikke regnet med. Heini var smuttet ud lige inden Hans var kommet. Ingen vidste helt hvorfor?
Ziwi fortalte Hans om Karoline som desværre sad derhjemme pga sin dumme astma. Hans var forstået med det, og straks kom Siv og Miles over med det kort som de havde købt til Karoline. Hans stillede sig hen til en pæl og begyndte at skrive. Eirikur var i fuld gang med at skrive på kortet til Sivs lillebror, og Corfitz skrev på Sliks bluse. Siv, Miles og Ziwi stod og kiggede sammen og grinte. Ziwi kiggede hen på Hans der skrev og fik øje på hvor stort han skrev.

Ziwi: Hahah, det var vist godt at jeg ikke skrev noget til Karoline
Siv: HAHAHAH, ja!

Da Eirikur var færdig med at skrive gik Ziwi over til ham og viste ham hendes nye armbånd med The Dreams da hun syntes at han skulle se det, da han havde set hendes Eirikur armbånd før.
Der stod de så. Helt oppe at kører sammen med deres ynglings band! Alt blev lukket ude, alt det de havde planlagt at spørge om og sige blev glemt. Det var det de gjorde ved dem. Fik dem til at glemme alt og bare være glade! De grinede højlydt og glemte alt om de andre mennesker der befandt sig rundt omkring dem. De eneste der var der for dem var The Dreams. Ja selv kameramanden som gik rundt og filmede en del lagde de ikke mærke til.
Tiden gik stærkt og de 4 dreamer fik drengene til at skrive overalt.. næsten. Ziwi fik på hendes sko og taske. I mens de andre fik på deres bluser. Heini var stadig væk, men Krista havde lige været inde og hun fortalte at han stod udenfor og røg.
Ziwi stod nu og byttede armbånd med Corfitz da hun vidste at han havde samme slags som hende. Slik så det og ville også bytte. Evigt minde til dem.
Det var rigtig hvad Ziwi havde set, Jórun var med. Og lige nu stod Siv sammen med Jórun og Hans. Siv ville have et billede med Jórun og fik Ziwi til at tage det. Hans kom over og var med på billedet.
Siv fortale Miles og Ziwi senere på aften at hun var kommet til at sige til Jórun at hun var hendes største fan. Og hun havde også fået kram af hende og fortalte at hun duftede godt. Det synes hun dog ikke at Eirikur gjorde, mere af sved. Det havde Miles og Ziwi faktisk ikke lagt mærke til.

Ziwi gav Sivs hendes mobil igen. Hans fortalte dem at han desværre havde lidt travlt, så han blev nød til at gå. Men dreamerne ville have et gruppebillede så de mente at det måtte være nu. Men Heini var stadig væk, så Corfitz fik Krista til at gå ud efter ham.
Hurtig var alle stille op, udentaget Ziwi og Miles. Miles havde travlt med at give Jórun sit kamera og Ziwi vidste ikke helt hvad hun lavede. Men Ziwi spottede hurtigt rækken og udtænkte sig en plads mellem Heini og Eirikur. Miles vidste ikke helt hvor hun skulle stå for alle havde stillet sig, så hun maste sig ind mellem Corfitz og Slik.
Der stod de 4 piger så igen. Imellem deres helte. Det de havde ventet på i SÅ lang tid. Endelig. Men desværre vidste de også godt at det hele var ved at være slut nu.
Da billedet var taget gik Siv og Ziwi hen til Heini da han endelig var inde. Ziwi ville have at han skulle skrive på hendes taske og Siv hendes trøje. Men da de begge skulle bruge den samme tusch begyndte da at skubbe hinande væk og slås om tuschen. Ved siden af stod en meget forvirret og grinende Heini. Men Siv vandt og Heini gik i gang med at skrive. Desværre tænkte Ziwi sig ikke godt om så hun gik hen og snakkede med de andre, så derfor glemte hun alt om at han ikke havde skrevet. Hans blev nød til at gå nu, da han faktisk havde trukket den ud længe. Så han krammede alle pigerne farvel.
Ziwi syntes det kunne være fedt at have et billede med brødrene Corfitz så hun stillede sig op sammen med dem. Da billedet var taget gik den næste ind. Og sådan gjorde de alle 4.
Bagefter gik Siv hen til Heini og fik taget billede. Og så Ziwi. Men da det blev Ziwis tur blev Siv stående omme bag ved og lavede kaninører. Det fik Ziwi til at grine rimeligt meget og da Miles trykkede på knappen var Siv væk og Ziwi stod med et kæmpe smil på billedet.
Miles stillede sig hen og igen gik Siv om bag ved. Denne gang nåede hun at blive på så Miles fik bunny ears.
Da de sidste billeder var taget krammede Corfitz og Heini pigerne farvel.

Corfitz: I er alt for cool man! Fans number one!

Corfitz krammede Miles farvel, tog sin bagage og gik ud sammen med Heini. Eirikur sagde at han kom ind igen da hen skulle med metroen, men alligevel krammede han alle 4 piger.
Dreamerne stod og kiggede da de alle var væk. Men ind igen kom Eirikur med alt sin bagage. Pigerne gjorde ham selskab hen imod metroen. Men så kom Slik i tanke om at den var lukket. Eirikur vidste ikke helt hvad han så skulle gøre, men de gik der hen i mod alligevel for at være sikre.
Eirikur havde godt med bagage med. En bas i den ene arm, sin kuffert i den anden og på ryggen havde han endnu en bas og en anden taske. Ziwi syntes at det så hårdt ud for ham så hun spurgte om de ikke skulle hjælpe ham. Det sagde han at det måtte de faktisk gerne og han stoppede op og stille sin bas og kuffert. Ziwi tog bassen og inden Eirikur vidste af det havde Miles allerede taget hans kuffert. Han kiggede mærkeligt rundt da han ikke kunne forstår hvor den var blevet af.

Miles: Jeg har Eirikurs kuffert. Nanana.
Ziwi: Hvad er det egentlig jeg går med?
Eirikur: Det er min gode bas.
Ziwi: wow.. HAHHAHAH.. hvad er det så for en bas du har på ryggen?
Eirikur: det den dårlig.

Ziwi var lidt skeptisk over at hun skulle gå med Eirikurs GODE bas. Men alligevel meget beæret over at han lod hende holde den.
Miles og Ziwi fortalte ham hvordan de havde siddet og holdt øje med deres ankomst til Færøerne på internettet. De havde set en sort klump menneske der var kommet ud og havde begge straks tænkt The Dreams.

Eirikur: Ej kunne man se det?
Miles: Ja, på internette.
Eirikur: Ej hvor cool! Hahahahha.

Eirikur og Slik blev enige om at metroen kørte da der stod mennesker deroppe da de kom hen til trapperne. Ziwi mente at det var for meget at skulle bære alle tingene op af trappen så hun foreslog at de tog en elevator. Men da den lige var kørt stod Eirikur bare og kiggede. Men Ziwi fandt en i den anden side hvor de så gik hen.
Da de kom ind var Siv ved at vælte Eirikurs bas som Ziwi gik med, men de nåede at redde den.

Miles: Her er spejle over alt?
Eirikur: Haha. Org nu ligner jeg Chief. Jeg er den nye Chief!

Så stod de ellers bare der og der skete ingenting.

Ziwi: Øhm, skal jeg ikke trykke på en knap?

Alle grinede og Ziwi fik hurtigt trykkede på 1. Da de kom op og gik ud kom Ziwi til at tænke på at Chief skulle giftes om lørdagen. Hun spurgte Eirikur om de skulle have smoking på. Men han sagde at det vidste han faktisk ikke. Han viste dem sin jakke han havde med i sin taske og fortalte at den var 6 år gammel og købt i en genbrug for 50 kroner. Pigerne grinte og syntes det var sødt.
Eirikur gik hen og købte sig en billet. Slik spurgte om hun ikke måtte kører med Eirikur i metroen og selvfølgelig måtte hun det.
Slik sprugte hvor Eirikur skulle hen af og han skulle hen til en by tæt på hende. Dreamerne var meget interesseret i hvad han skulle der. Og han fortalte at han skulle besøge en pige. Slik blev helt glad da det kunne være at Eirikur skulle til at hænge ud tæt på hende tit så hun spurgte om det var en sød pige.

Eirikur: JA! Hun er alt for cool.

Eirikur viste Ziwi sit tog-ting fordi han så rimelig hardcore ud på det billede. Bagefter viste han det til de andre. Ziwi fortalte at han til intimkoncerten havde vist hende sit kørekort. Men han ville ikke vise det i dag da han ikke brød sig om billedet.
Vogen kom og han krammede Miles, Ziwi og Siv farvel og bar sine ting ind i vognen. Slik fulgte efter.
Miles, Siv og Ziwi stod udenfor og vinkede og tog billeder. Alle 3 tydelig misundelige over at Slik skulle ud og kører med ham. Der stod de så og vinkede farvel til det sidste The Dreams medlem.

Så var det hele slut. Eller ikke helt endnu. Alle indtryk og alle minder fra dagen blev snakket igennem. Siv, Miles og Ziwi var alle 3 100 % sikre på at det var turen værd! Ziwi skrev til sin mor som ville komme og hente hende.
De var alle 3 tørstige så de gik hen i 7-elleven og købte hver en Slush-ice. Det var rimelig varmt så de trætte dreamer satte sig ud på en bænk. Deres munde kørte løs og når den ene var færdig med at snakke gik den anden i gang.
Miles og Ziwi fik øje på en skummel man der gik frem og tilbage foran dem. Siv fattede ikke hvad de grinte af, men de snakkede bare videre. Manden blev ved med at gå der og Miles syntes at de skulle gå. Men Ziwi sagde at han ikke kunne gøre os noget. Det gjorde han heller ikke og gik dog heldigvis.
Miles far ringede og Ziwi og Siv sad bare og snakkede videre uden at tage hensyn. Da hun lagde på gik de ind for at tjekke om deres tog nu også gik. De fandt oversigten. De manglede lige at købe en billet ind til København så de prøvede at finde et sted du kunne købe den. De fandt heldigvis et sted efter en tids søgen.
De satte sig ned og snakkede og ventede. Det hele var gået så hurtigt. De savnede alle 3 allerede tiden med gutterne. Men ja, tiden var fløjet af sted og de havde oplevet så meget. Dette var tydeligvis en dag ingen af dem nogensinde ville glemme.
Da de havde siddet og snakket i noget tid ringede Ziwis mor, hun var fremme nu. Men pigerne manglede en ting! De skulle have et billede sammen, alle 3. De fandt et spejl, men først da de havde stået der i 5 minutter fik Siv taget et godt billede.
Derefter gik de ud og fandt Ziwis mor. De krammede Ziwi farvel og takkede for en rar dag og sluttede af med et gruppe kram.

Nu sad Ziwi i bilen med sin mor. Hendes hjerne kunne ikke fatte at er allerede var overstået? Men hun var glad for at hun var kommet af sted. Det havde virkelig været hendes livs bedste oplevelse.
Under hele turen hjem plaprede Ziwi om dagen, og det bedste var at hendes mor godt gad hører på det.
Efter 1 time og et kvarters kørsel var Ziwi hjemme i hendes eget hus. Hun var glad, men var virkede så uvirkeligt at hun lige havde været i København og havde været sammen med The Dreams, Slik, Miles og Siv. Men hun vidste det var rigtigt. Og hun glædede sig så meget til at hun skulle se dem alle igen. Det havde været en fantastisk dag!


hey Ziwi!

og tak for velkomsten, det var sgu alt for fedt lavet af jer:) den havde jeg ik regnet med, og jeg troede ik at vores fans (hvis man må sige det på den måde), var så hardcore som det der! so thank you, I gør at det hele er det hele værd!!!!

thank you

håber du har det super sakin!

eirikur

peace

Ziwi Dreamer.
D. 14.08.08 – 16.08.08.
(Ziwi vil gerne skrive en personlig tak til Miles hjerne.
Uden den var dette aldrig gået godt)

(august 2008, burde være længere tilbage)