Kære bedste veninde

Det bliver svært når du rejser fra mig. Men jeg ved jo godt at det måtte ske, da dig og din familie har snakket om det længe. Men alligevel kommer jeg til at savne dig forfærdeligt meget.
I starten tog jeg det ikke så tungt at du skulle flytte. Men jo tættere på at dagen kommer, jo mere bange og ked af det bliver jeg. Jeg bliver bange fordi jeg ikke ved hvad jeg skal når jeg ikke har dig ved min side. Og ja, jeg ved godt at der er over 1 år til du flytter, men jeg har det alligevel som om at det sker i morgen og at jeg bare må bruge så meget tid med dig som overhovedet muligt.
Det jeg kommer til at savne allermest er at du får mig til at smile og grine. Når du fyrer en dårlig joke af, som skulle være sjov, og så den slet ikke er det. Du er så kær og unik på din helt egen måde. Driller man dig lidt lader du som om du bliver sur. Men du kan ikke holde masken når du får øjenkontakt med mig. Så begynder du at smile, og så er du glad.
Jeg kommer stadig til at savne dig, selvom jeg godt ved at der ikke er noget at gøre ved det. Inderst inde ville jeg ønske at du bare kunne blive her nede på Falster hos mig og alle de andre. Men desværre bliver det ikke sådan, og jeg kan skam også godt forstå det. Jeg tror også at jeg ville have flyttet hvis begge mine forældre arbejdede i København. Der er lang vej for dem begge to. Men jeg vil komme op til dig så mange gange som muligt, og du ved jo at du altid er velkommen til at være her.
Det bliver svært at finde en anden som skal tage din plads, men det er der alligevel aldrig nogen der kommer til. For du er den jeg har stolet mest på i hele mit liv. Jeg har altid været sikker på at du ikke ville svigte mig i en situation hvor jeg havde brug for dig ved min side. Jeg har svært ved at lukke folk ind i mit liv, også ud. Så du vil altid være i mine tanker. Jeg vil altid huske alle de ting vi har lavet sammen.
Kan du huske vores torsdag? Lige fra dengang vi blev bedste veninder, som snart er 5 år siden nu, har vi været sammen hver torsdag. Grunden til at vi begyndte med det, var fordi jeg var begyndt til håndbold, og jeg ville gerne have dig med til det. Så vi var altid sammen hver torsdag inden håndbold, og det er vi stadigvæk i dag. Kan du huske om foråret, når vi ikke spillede håndbold? Jeg savnede håndbold så meget i den tid. At komme op og træne med alle jer dejlige piger er noget af det bedste jeg ved. Og når jeg skal til at spille håndbold uden dig, vil jeg mangle dig så meget til træning. Er bange for at det ikke bliver det samme uden dig.
Når jeg tænker over det, har vi egentligt tilbragt meget tid sammen. Du er den jeg har tilbragt mest tid sammen med i mit liv, altså lige undtaget min familie.
Når jeg så tænker på den tid vi har tilbragt sammen, husker jeg den som noget godt. Vi har så mange minder sammen, og de er alle gode. Jeg tror kun vi ar været uvenner 1 eller 2 gange. Men heldigvis er vi blevet gode venner igen.
Kan du huske den gang efter din fødselsdag hvor vi ville spille kroket kl. 12 om natten. Fuck, det var alt for sjovt. Vi ville ud og spille, og vi spillede også, selvom vi ikke kunne se noget som helst. Vi grinte så meget, og når jeg tænker på det, får det mig stadig til at smile. Vi har lavet så mange skøre ting sammen, så det ville tage så lang tid at skrive dem alle sammen. Håber også vi vil få mange minder sammen fremover, selv om vi ikke kommer til at se hinanden så meget mere.
Men kan du huske hvordan vi egentlig blev veninder? Jeg synes det er sådan en sød historie. Det var egentlig vores mødre der startede det hele. For der havde været forældremøde for vores to klasser og så havde vores mødre snakket sammen. Du har jo altid været bedre til engelsk end mig og jeg bedre til matematik end dig. Så vores mødre havde sagt for sjovt, at vi kunne være sammen og hjælpe hinanden med lektierne. Jeg husker ikke rigtig hvad der ellers skete. Det eneste jeg kan huske, var den seddel jeg havde skrevet til dig da du holdt fødselsdag. Din fødselsdag var gået dårligt, og du var ked af det, for alle diskuterede, og de gad ikke lige det du havde planlagt. Jeg skrev en seddel til dig, for jeg synes det var synd for dig. Du har den vist stadigvæk, men der stod noget med: Hey. Jeg synes du er vildt sød, vil du ikke med hjem til mig og lave pandekager en dag? Knuz Sarah. Og fra den dag af var vi næsten sammen hver dag. På en måde er jeg glad for at din fødselsdag var gået dårligt, for hvis den ikke var, havde vi måske aldrig været bedste veninder. Men det er vi heldigvis nu.
Jeg savner egentlig dengang man var lille, og dengang der ikke var så mange forpligtelser. Jeg synes at her, da vi er blevet ældre, skal man hele tiden sørge for at skolen går godt. Man må ikke være for barnlig, for så griner de andre bare af en. Man skal sørge for at alle synes om en, for man vil jo helst ikke have et dårligt omdømme. Jeg har det også sådan at man tænker alt for meget. Ved ikke om du også har det på den her måde. Men jeg savner dengang da man ikke behøvede at tænke så meget. Dengang hvor man bare kunne lege og være glad hele tiden. Der hvor man ikke skulle tænke så meget på lektierne. Men vores barndom er slut, så man må jo bare komme videre og få det bedste ud af livet.
Men når du rejser, er det ikke kun dig jeg kommer til at savner. For det år du flytter, er det samme år som vi går ud af skolen. Jeg kommer til at savne hele min fantastiske klasse. Min klasse, A-klassen, har altid haft en godt sammenhold. Specielt hvis vi skulle dyste mod jer b-klasser. Jeg kommer til at savne dem utroligt meget, da det er dem jeg har tilbragt hver eneste dag i skolen med. Vi har altid haft det fedt sammen, så det bliver svært uden dem. Men ikke lige så svært som det bliver uden dig.
Vi to har et fedt forhold. Når vi er sammen med andre pjatter vi og snakker vi faktisk ikke meget sammen. Men ligeså snart det bare er os to, så snakker og pjatter vi. Jeg ved jeg kan fortælle dig alt, og ved at du altid vil være ved min side. Og i mine øjne skal du stadigvæk være min bedste veninde selvom du flytter. Vi to har bygget et forhold op gennem mange år og det vil jeg ikke lade gå til spilde.
Men, jeg er taknemlig over at I først flytter når skolen er forbi. I starten havde I jo snakket om at flytte i starten af 7., men det gjorde I heldigvis ikke. For i 7. og 8. har jeg haft brug for dig som aldrig før.
Når vi begge er færdig med skolen skal vi begge to ud og opleve noget nyt. Du flytter til en anden by på Sjælland, og jeg tager på efterskole. Jeg håber på at efterskolen giver mig en masse nye venner, så jeg ikke hele tiden tænker på hvor meget jeg savner dig, men jeg vil aldrig glemme dig. Jeg er sikker på at jeg vil komme til at holde af en masse mennesker på efterskolen. Men dem skal jeg jo desværre også forlade igen. Så dem kommer jeg nok også til at savne.
Når jeg sådan nu sidder og kigger frem i mit liv er der en masse ting jeg vil komme til at savne. Det er alt sammen noget jeg holder af. Noget af det har jeg desværre mistet på en måde nu, min barndom. Den er der da stadigvæk, men ikke ligeså meget som den har været før. Jeg savner min barndom, men må leve videre. Jeg vil savne min klasse og dens sammenhold. Den er virkelig noget jeg holder af, alle kan med hinanden. Jeg regner med at jeg vil komme til at savne alle de mennesker jeg vil møde når jeg skal videre væk fra skolen. Men sådan som alt ser ud nu, vil jeg komme til at savne dig frem for alt.
Jeg håber virkelig du vil få det godt oppe på Sjælland, og du vil falde til. Jeg håber du nu har forstået hvor meget du betyder for mig og hvor meget jeg vil savne at have dig her i byen.

Mange kærlige hilsner din bedste veninde

Imens jeg skrev dette brev gik det op for mig at man ikke kan savne noget man ikke har holdt af.